Administration
Mødereferater bestyrelsen
Referat december 2004

Bestyrelsesmøde mandag 6. december 2004 kl. 19:00 i Kapstaden med dagsorden:

 

1. Godkende september, oktober og november referat.

 

2. Godkende dagsorden

 

3. Evaluering af den extraordinære generalforsamling.

 

4. Nyt fra adm. / fmd. / udvalg

 

5. Beboerhenvendelser

 

Eventuelt

 

 

Referat

06.12.04

                     

Til stede: Tove, Remy, Kim, Erik, Ole og Jens (referent)

 

1. Referater fra de foregående møder samles og rundsendes/omdeles til godkendelsen.

 

2. Se ovenfor.

 

3. Evaluering af den ekstraordinære generalforsamling (november 2004)

                     

Vi skal – som bestyrelse – fremover være bedre til at skabe rammerne for en åben og positiv dialog på såvel den ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.

Bestyrelsen og de enkelte medlemmer må selv gå foran og medvirke til at sikre en åben og fordomsfri dialog.

 

4. (nyt fra formanden og administrationen)

 

 

Overdragelse af andelslejligheder: 

Nansensgade 24, 2, tv. sælges pr. 15. december til en på listen.

Nansensgade 24, 3, th., overdraget direkte pr. 15. november.

Nansensgade 24, 4, th., overdraget direkte pr. 1. december.

Schacksgade 11, 4, tv., overdraget direkte pr. 1. december

 

Ventelister til andelslejligheder (Tove og Remy) Lister er ved at blive opdateret og ajourført af Tove og Remy. De udsendes snarest.

 

Ventelister til pulterrum (Kim og Remy) Der skal udarbejdes en oversigt over pulterrummene og de respektive brugere. (Listen er under udarbejdelse)

 

Lejligheds anvendelse. Der hersker lidt tvivl om lejlighedens reelle anvendelse og brug – bestyrelsen er i kontakt med administrationen om sagen.

 

Det interne net fungerer ikke optimalt – en opdatering med en ny router bør dog kunne klare problemet (afventer råd fra sagkyndig og forventer derefter at indhente tilbud om køb af en egnet router til nettet)

 

Der afholdes ugentligt byggemøder om det igangværende malearbejde og istandsættelsen af hovedtrapperne. Der er en del forsinkelser, men arbejdet er nu kommet godt i gang.

 

Malearbejdet og det konkrete valg af farver skaber stadig lidt tvivl mht. lysindfald, kontraster og opgangenes farvekombination.

Bestyrelsen fastholder det oprindelige valg af farver til opgangene som tidligere besluttet, men tilpasser - efter en konkret vurdering og drøftelse med arkitekten - de valgte farver så der i opgange med høje paneler males hvidt under og omkring vinduerne i de respektive trappeopgange.     

 

Gulvmanden starter snarest med at lægge det valgte linoleum på trapperne – afventer pt. malernes færdiggørelse.

 

5. (beboerhenvendelser)

 

En henvendelse fra en beboer vedrørende ventelisten og et anbringende om at hun er blevet misinformeret om principperne for andelsboligens lister (bytte, intern og ekstern). Tove har sendt et forklarende brev til hende.

 

Der er fremkommet en indsigelse mod varmeregnskabet fra en andelshaver.

Indsigelsen behandles således at Siemens kontaktes for at undersøge eventuelle tekniske fejl vedrørende varmeforbrug/aflæsning.

Principielt er det Andelsboligforeningen der betaler for Siemens besøg, hvis der konstateres systemtekniske fejl – er systemet derimod i orden og forbruget korrekt registreret betales besøget af andelshaveren.

 

Vedrørende en klage i forbindelse med overtagelse af et erhvervslejemål – accepterer bestyrelsen krav om kompensation grundet diverse fejl og mangler ved lejemålet svarende til ½ måneds husleje.

Det vil fremover blive understreget at erhvervslejemål overtages som beset og under mulighed for efterfølgende klager og en eventuel kompensation.

 

Vedrørende klage om lugtgener fra slagteren vil bestyrelsen vurderer de reelle omstændigheder og indhente eksperthjælp til at få undersøge generne og deres eventuelle korrekte eliminering/afhjælpning. En ønsket kompensation med en nedsættelse/dækning af huslejen pga. generne og indtil generne er afhjulpet kan bestyrelsen dog ikke imødekomme.

 

Vedrørende et erhvervslejemål og en forestående overdragelse til 3. mand har lejeren problemer med at finde en ny erhvervsdrivende der kan overtage erhvervslejemålet. Bestyrelsen følge sagen og afventer dens videre udvikling.

 

En andelshaver har fremsendt en skrivelse med et ønske om at fremleje andelslejligheden fra den 16.12.04 til den 01.06.04. Begrundelsen er i overensstemmelse med lejelovens krav, hvorfor Bestyrelsen imødekommer ønsket.   

 

Trapper – både hoved- og bagtrapper skal være fri for opmagasineret legetøj, sko, papkasser og diverse redskaber således at alle andelsboligforeningens opgange er ryddede, farbare og ikke til fare for andre i forbindelse med brand eller andre livstruende situationer - som kræver frie flugtveje.

 

 

6. (evt.)           Andelsboligforeningen har på det sidste være ramt af et par kedelige tyverier – her i weekend både ved en fest i Kapstaden og på Combo’s. Hold derfor øjnene åbne i lokalområdet, hold øje med jeres kære og jeres ejendele og vær opmærksom på skumle, ukendte mistænkelige personer.

 

 

 

 



Last update:  12:46 20/01 2007