Administration
Mødereferater bestyrelsen
Referat januar 2011

Referat af bestyrelsesmødet den 10.januar 2011 i Kapstaden.

Til stede: Teddy, Frederik, Jesper, Olmo, Jens, Charlotte.

Afbud: Simon, Laura, Laila. Ole deltog under punkt 5.

 

1. Godkendelse af dagsorden

 

2. Godkendelse af sidste referat.

 

3. Ordstyrer: Olmo

 

4. Referat: Charlotte

 

5. Status vicevært :

Vaskeri: En vaskemaskine skal udskiftes.

Erhvervslejemålet Tankestregen i Turesensgade får udskiftet yderdøren.

Der henstilles til, at beboerne ikke opbevarer/sætter ting i opgangene ,

grundet brandfare og gene m.h.t trappevask. Det gælder selvfølgelig både

for og bagtrapperne.

 

6. Fremleje: Der har været en fremleje og en anden er undervejs.

En beboer har søgt om dispensation til, at fremleje sin lejlighed ud

i yderligere et år, grundet arbejde i udlandet. Såfremt det kan

dokumenteres gives dispensationen.

Frederik står fremover for fremleje.

 

7. Køb/salg: Der har været et salg.

 

8. Renovering: Der indhentes tilbud på tagrenovering, med forventet

opstart i marts 2011.

 

9. Altanprojekt: Der arbejdes videre med projektet. Bestyrelsen har sagt ok

til en alternativ løsning, hvor opsætningen af altaner kan gøres via

opdeling af sektioner. Der indhentes fortsat tilbud.

 

10. Kapstaden: Frederik overtager bookingen af Kapstaden.

Priserne for at leje lokalet vil blive reguleret. Det vil fortsat være gratis

for beboerne i Turegården, at benytte lokalet til fælles arrangementer

for beboere, såfremt der ikke opkræves kontingenter eller lignende.

Der tages forbehold m.h.t booking af bestemte ugedage.

 

11. Beboerhenvendelser:

Der opfordres til, at man bruger opslagstavlen i vaskeriet til opslag af

Bytte/køb/salg.

Der har været en henvendelse vedrørende postkasser og størrelsen af

postsprækken. Postkasserne er godkendte, men hvis man ønsker at

sætte en form for skinne i postsprækken eller lignende er det selvfølgelig

i orden, men postkassen skal bringes tilbage til oprindelig stand, hvis man

fraflytter sin lejlighed.

 

Næste bestyrelsesmøde er den 03.02. 2011 kl. 19.00 i Kapstaden.

 

 



Last update:  15:03 27/01 2011